Den lille sorte

My lunch these days

Jeg er ikke altid den bedste til at overholde mine måltider – specielt ikke på de bedste tidspunkter. Morgenmad springes tit over eller spises sent og det påvirker ofte hvornår jeg får min frokost. Jeg prøver så vidt muligt at få lidt morgenmad ned, så jeg får energi til resten af dagen.

Frokost er et af de måltider i løbet af dagen jeg slet ikke kan undvære. Det er så vigtigt for mig, fordi jeg føler slet ikke at jeg kan fungere ordentligt uden. Jeg er ikke den største fan af en kedelig rugbrødsmad, så bruger gerne lidt ekstra tid på at forberede en lækker frokost, hvis ikke jeg er hjemme ved frokosttid. Her for tiden er der en masse lækre grønsager og bær, som jeg gerne supplere min frokost med. Ikke fordi en rugbrødsmad ikke kan være lækker hvis man pifter den lidt op – det er bare ikke min livret hvis jeg kan bestemme ;-)

Det er let og hurtigt at forberede en lækker salat med forskellige grønsager. Det er lige til at pakke i tasken og medbringe på arbejde. Hvis ikke jeg er hjemme eller har tid/ting i køleskabet til at få lavet en lækker og mættende frokost er Lagkagehuset et godt sted at hente en lækker frisk salat. De har mange forskellige slags at vælge imellem, så der er noget for en hver smag. Det bedste er, at du kan mikse forskellige salater, som jeg har gjort på billedet nedenfor. Her har jeg valgt vandmelonsalat og hvedekernesalat – SÅ lækkert og mættende!

IMG_0806 IMG_0810

IMG_7476 IMG_0631

Jeg har her vist lidt forskellige eksempler på hvad mine salater kan indeholde. De salater jeg spiser indeholder typisk nogle af følgende ingredienser:

  • Frisk skåret salat
  • Cherrytomater
  • Agurk
  • Gulerødder
  • Vandmelon
  • Blåbær
  • Jordbær
  • Majs
  • Olivenolie
  • Parmasan
  • Cremet salatost
  • Nødder/kerner
  • Avokado
  • Friske aspars

Alt efter sæson og de grønsager/ frugter der er til at få fingrene i, er der et utal af muligheder. For mig er det vigtigt, at man ikke bruger alt for mange forskellige ting i salater, da de hurtigt kan virke forvirrende og dermed ikke en lækker smagsoplevelse. Har man ikke mest tid om morgenen til at lave madpakken klar er der mange muligheder for at bruge resterne af salaten fra aftensmaden dagen før. Så får man brugt resterne og har en hurtig lækker madpakke – hvorfor ikke slå to fluer med et smæk nu man er i gang?

En anden mulighed er at lave en stor portion lækker salat, som man kan lade stå i køleskabet et par dage og herfra tage efter behov til madpakke, aftensmad, snack eller hvad man lige har lyst til. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at nogle af grønsagerne/frugterne ikke er lige lækre efter en dag eller to i køleskabet, så her skal man lige tænke sig lidt om.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den lille sorte